Familieterapi

Står I som familie i en situation som I, har vanskeligt ved at se Jer ud af, og som giver Jer indbyrdes konflikter eller udfordringer med at kommunikere konstruktivt. Oplever I, at Jeres familiære relationer påvirkes i negativ forstand. Er det over tid blevet svært for Jer at være Jer selv sammen. Har I et barn, der er i en form for mistrivsel, så kan det være hensigtsmæssigt at overveje familieterapi.

Der kan være mange forskellige grunde til, at I ønsker at starte op i familieterapi. Derfor vil jeg altid tage udgangs i netop Jeres families problematikker og udfordringer, og ikke mindst Jeres ønsker og behov for, hvad det er I som familie har brug for at blive støttet i.

Familieterapi kan sigers at være terapi med de personer, der er mest betydningsfulde i dit liv. Familieterapi vil derfor på samme tid være meget sårbart, meningsfyldt og virkningsfuldt.

Du kender sikkert, at der i Jeres familie kan opstå uenighed om, hvad der er sandt, eller hvilke oplevelser der er gyldige. Når I forsøger at afgøre, hvem der har ret, fører det ofte til magtkampe samt øger konfliktniveauet mellem Jer, hvilket slider på Jeres relationer og skubber Jer længere fra hinanden.

I familieterapi hos mig er fokus aldrig på at finde fejl, lægge skyld på nogen af Jer eller at tale om, at nogen skal ændre sig. Jeg tror på, at alle familiemedlemmer, børn som voksne, gør det bedste de kan, og blot ønsker at have værdi for hinanden, samt ønsker at bidrage positivt til hinandens liv.

Familieterapi handler derimod om at skabe et rum, hvor I hver især kan føle Jer trygge og støttet i, frit at kunne udtrykke Jeres egne følelser, behov, oplevelser og perspektiver. Der sættes fokus på familiens relationer og dynamik fremfor at behandle et enkelt medlem af familien.

Jeg ser familien som en helhed, som et system, hvor I hver især påvirker og påvirkes af hinanden. Derfor vil et familiemedlems vanskeligheder som oftest påvirke og have betydning for hele Jeres familie. I familieterapi arbejder jeg med at se hele familiens kommunikations- og handlemønstre samt samspil, og hvordan uhensigtsmæssige mønstre kan forandres.

I min rolle som familieterapeut retter jeg min opmærksomhed mod de følelsesmæssige oplevelser, I som familiemedlemmerne har i hinandens nærvær. Dette hjælper med at fremhæve Jeres underliggende dynamikker og konflikter. Disse dynamikker er måske underforståede eller helt overset af Jer selv. Jeg arbejder sammen med Jer alle for at hjælpe Jer med at reflektere over, hvordan I kan forholde Jer til hinanden på nye måder. Et centralt mål i familieterapien er at give Jer alle mulighed for at lære og anvende nye, positive og respektfulde måder at være sammen på.

Familieterapi er ikke kun rettet mod terapi i din nuværende familie. Familieterapi kan også være terapi med din oprindelige familie altså dine forældre og eventuelle søskende. Det kan være mellem voksne søskende, eller andre familiære kontakter som du ønsker en forbedret relation til. Det kan også være enlige forældre med børn.

I et familieterapeutisk forløb vil jeg altid starte første samtale op med, at hele familien er samlet, så alle er med i den forløsning det er, at få sat ord på noget der er vanskeligt i en familie. Herefter kan der være faktorer, der gør at det giver mening, at kun forældrene kommer til nogle samtaler. For så igen at bringe børnene med i de afsluttende samtaler.

BØRNENES BIDRAG I FAMILIETERAPI

Jeg tror på, at børns reaktioner og adfærdsmønstre altid er meningsfulde, og at barnets adfærd bliver et symptom på, hvordan de trives og særligt hvordan de trives i familien. Børns deltagelse i familieterapi er derfor meget værdifuldt, fordi de ofte giver et godt billede af hvad, der er på spil i familien. Børnene er ofte mere umiddelbare og derudover er de med til at udspille familien dynamik, som hermed synliggøres i terapien.

I familieterapi hos mig, vil det altid være Jer som forældrene, der har ansvaret både for det relationelle og for familiens trivsel. Derfor er børnene og de unge i en familieterapi også uden ansvar, og de er fuldstændige frie til, på hvilken måde de er deltagende. Nogle børn/unge har lysten og modet til, at deltage i samtalen, imens andre bare deltager med deres tilstedeværelse og ved at lytte på det I forældre samt jeg som terapeuten taler om. Begge dele vil være givende og forløsende for barnet samt de unge, fordi det er deres dagligdag der tales om. Det betyder at børnene eller de unge formentlig allerede har forestillinger og tanker om, hvorfor der er udfordringer i Jeres familie, eller hvorfor de har det som de har det. 

Priser: Familieterapi 90 minutter = 1500kr

Kontakt

Sanne Jacobsen

Torngårdsalle 9

9440 Aabybro

Telefon: +45 25116013

Mail: kontakt@sannejacobsen.dk

Cvr.nr. 37612952

Betaling

Der kan betales med mobilepay eller ved kontant betaling.

Der betales efter endt aftale

Afbud

Afbud meldes hurtigst muligt på telefon        +45 25116013

Ved afbud senere end 24 timer til den aftalte tid, betales det fulde beløb.